Als Kirke gennem årene

Kirken i 1300-tallet
Ifølge gamle beretninger og dokumenter skal kirken være opført i 1309. Als sogn, også kaldet Ellernæs (stedet hver der voksede elletræer), eller Alnis, strakte sig fra syd for Dokkedal til Als Odde, en strækning på ca. 17 km. og et areal på ca. 70 km2. Der var måske kun 3-400 indbyggere. De flest ved Als, en mindre bebyggelse ved Helberskov, også en bebyggelse nær Tofte skov + noget spredt bebyggelse langs kysten. Grunden til kirkens placering er nok den, at den bebyggelse, der var ved Ravnbjerg er gået til grunde, og man har så søgt et andet sted at placere kirken. Bygmesteren skal være en mand fra Nør, et lille hertugdømme nær Flensborg. Bygningen, der kun bestod af skib, kor og apsis, er opført i sen romansk stil (rundbuestil) hvortil tilføjer sig to sengotiske tilføjelser (spidsbuestil). I begge sider af koret er der to små nicher, der var åbne på det tidspunkt, for det var her igennem de spedalske kunne få den hellige nadver. Mænd i syd og kvinder i nord.

Kirken i 1400-tallet
I slutningen, tæt på år 1500, kom den helt store forandring af kirken, idet der blev opført et kirketårn, og i tilknytning hertil et våbenhus. Men den oprindelige kirke for en stor del er betalt af den lokale befolkning, er tårnet og våbenhuset for en stor dels vedkommende betalt af ejerne på Visborggaard og Overgaard. De havde på det tidspunkt store jordbesiddelser på egnen, idet mange bønder var fæstebønder, og skulle på den måde betale afgifter til herregårdene. En del af byggeomkostningerne er sikkert også blevet betalt af Mariager kloster, der her, som mange andre steder i Nordjylland, havde jord, som de fik overdraget som betaling for, at de ville huse og forsørge de ugifte adelsfrøkener. Tårnet, skal man lægge mærke til, for ikke alene er det tækket med bly, hvor resten af kirken er tækket med tegl, men rygningen vender nord-syd, mens den egentlige kirke har rygningen øst-vest. Det er der kun meget få kirker, der er bygget på den måde. Der skulle kun være en mere, og den ligger på Fyn. Tårnets bygning medførte, at kirken fik sin nuværende anseelige størrelse. Det måtte jo også betyde, at befolkningstallet var stigende. Resterne af krucifikset, som er fra ca. 1450, er placeret bag orglet. Det har været ophængt på et kors, som er gået til grunde. Jeg blev for få dage siden fortalt, at dette krucifiks skulle have stået på toppen af Korsbakken, deraf stednavnet, som et symbol på, at det var et kristnet område man besøgte. (om det er sandt eller ej, er jeg i tvivl om, men det lyder troværdigt, for hvor har man ellers navnet Korsbakken fra).

Kirken i 1500-tallet
I 1512 i slutningen af pavedømmet fik vi her i Als en præst ved navnet Povl. Han blev i 1537 afløst af Chresten Stephansen, der var her i 16 år. Han blev privatlærer for ejeren af Overgaard, Jørgen Lykkes børn. Jørgen Lykke havde kaldsret til Als kirke, og her blev Hr. Chresten ansat. Han skulle senere være blevet forflyttet til Budolfi kirke i Aalborg. ( Der har kun været 3 præster ved Als kirke, der har fået embede andre steder. Alle andre er blevet i stillingen til de gik på pension, eller døde. I 1500- tallet blev der i kirken opstillet en såkaldt: Degnestol. Den er nu placeret øverst i kirken. I mange år stod den i våbenhuset. Dens placering skulle nok oprindelig have været i kirken. Den blev benyttet, når menigheden, som skik og brug var, at der skulle ofres til jul. Både præst og degn skulle man yde et offer. Offergaven til præsten skulle lægges på alteret, mens offergaven til degnen skulle lægges på det såkaldte offerbræt, der blev slået ud. Degnen skulle så til gengæld rejse sig op og synge et salmevers som tak for gaven. I sidste halvdel af århundredet var her en præst, man kaldte Gammel Mads. Han skulle have været præst fra 1553 til 1604, altså i 51. år! Andre kilder sår dog tvivl om det, fordi der fortælles, at han egentlig først var kapellan i Aalborg fra 1553 – 1573, og derfor kun kan have været her i Als i 31 år. (Der har måske været en anden præst på det tidspunkt, der hed Chresten). Gamle Madses enke, Valborg, blev gift med en bonde fra Als, der hed Erik Nielsen.

Als i 1600-tallet
I 1604 sker der noget epokegørende i Als, idet det oprettes en skole. Den var beliggende på den nuværende J. Frederiksens vej, nr. 2. og her lå den til 1859, hvor der blev bygget en ny skole, der i 1889 blev omdannet til Brugs. Den første lærer var Niels Jensen, og han blev efterfulgt af sin søn, Niels Degn, og om hvem det fortælles, at det var præsten, Christen Pedersen Thising, der gjorde sin avlskarl til degn. Samme præst lod i 1632 den store præstegårdslade opføre. Den var oprindelig opført i Norge, men blev brudt ned og sejlet til Danmark. Den blev landsat ved Haslevgaarde mølle. Den blev opført ved præstegården, men blev omkring 1960 igen brudt ned, og er nu genopført på Hjerl Hede. Den var, fordi den var så stor, egentlig tænkt at skulle rumme meget mere, når præstegården fik mere jord, men det skete ikke. Morten Madsen Hvass, præst fra 1640 – 1674 indførte det såkaldte, Mikkelsdagsoffer, idet præsten fandt på, at man til mikkelsdag, den 29. september, skulle ofre til præsten, fordi han altid manglede penge til at aflønne sine folk til skiftedagen, 1. november. Skikken holdt sig til langt op i 1800- tallet. I 1600-tallet begynder befolkningstallet at vokse. Der opstod bebyggelser uden for byområdet ved Brogård og andre steder. Der var også en livlig studedrift sydpå over Mariager fjord. Kvæget blev drevet over fjorden, mens de fleste af vogterne, sejlede med Nødens færge, der gik fra Als Odde til broen ved Overgaard.

Als Kirke i 1700 – tallet
Her fortælles om en præst, Jacob Jacobsen Thormann, der var særdeles drikfældig. Han var også kendt for at kunne mane. Fruen var lang fra tilfreds med hans hyppige besøg på kroen. Hun overtalte karlen, Anders, til at trække et lagen over sig, så han lignede et spøgelse. Når han så ham, ville han nok blive så bange, at han holdt op med at drikke, men sådan gik det ikke. Ved Flouen mødtes de, og da Anders ikke ville give sig til kende, ville præsten mane ham ned. Anders løb ud i dammen, og da han var manet halvt ned, bad han om nåde, men præsten ville ikke høre: ”For sent, for sent! Anders. Det hjælper dig ikke, at du klynker. Nu skal du ned! Og mange år efter stoppede kloakrørene på dette sted. At der nu sker en udvikling i Als og omegn giver sig til kende ved, at der nu er angivet, at der er placeret et smedeværksted, og det lå ved opkørslen til Blegen. Dette fællesområde har jo fået sit navn efter, at man lagde det hvide vasketøj til tørre på græsarealerne. Et andet hus, der vidner om fremskridt er det gule bindingsværkshus lige op ad kirken. Her var der bolig for jordemoderen. Det, der nok gjorde størst indryk i 1700-tallet, var det, der skete med kirken. Kirkens tårn m.m. blev ødelagt ved et lynnedslag, har man fortalt. I 1798 blev tårnet istandsat. Omkostningerne ved arbejdet blev betalt af godset Visborgaard. Det var jo meget naturlig, da det var godset, der ejede kirken. På sydgavlen af tårnet står bogstaverne: FA – 1798 – HL. Bogstaverne står for godsejer Friederich von Arenstorff og hustru Hedvig, født Lassen.

Kirken i 1800 tallet
Omkring år 1800 er befolkningstallet vokset til næsten 1000. De fleste var bosiddende i Als, men der var også en del i Helberskov og Odde. Nordpå var der befolkning ved Haslevgaarde, Hedegårde, der nok også omfattede det nuværende Hurup. Desuden var der en pæn bebyggelse ved Sandhusene og Tofte. Der var gårde som Brogården, Bønderskovgården og få andre gårde, som lå spredt i sognet. Hen imod midten af århundredet skete udviklingen. En ny skole blev bygget midt i byen, hvor nu Tool Import har til huse. Den blev kun anvendt i 30 år, idet der i 1889 blev bygget en ny skole vest for byen. Grunden til dette var, at bønderne i Buddum-området nu var blevet så stærke, at de fik trumfet igennem, at skolen skulle flyttes derud, hvor der nu er VVS- forretning. Byggegrunden var fællesjord, men grunden var så sumpet, at der skulle køres massevis af jord for at fylde grunden op, så det ikke blev en hel sump, hvor skolen skulle ligge. At skolen skulle ligge der, var kun fordi, at børnene i Buddum skulle have lige så nær til skolen som dem fra Als! På samme tid, i 1888, blev der bygget et andelsmejeri i nærheden. Grunden til, at det skulle ligge der var, at det var nemt at skaffe vand. Først i 1890-erne blev der bygget vandværk i Als by. Det blev placeret på en bakke nord for byen. Det blev drevet af en vindmølle. Vandværkets placering gjorde det dog svært at forsyne de højest liggende huse. Det blev først godt efter 2. verdenskrig, da man byggede et vandværk i nærheden af den nuværende sparekasse. Byen forandredes i slutningen af 1800- tallet meget. Det mest markante var, at købmand P.C. Pedersen i 1893 lod opføre Als Kro og Badehotel. Der blev dannet en sparekasse i 1881. Den havde sæde i P.C. Pedersens købmandsbutik lige overfor kroen de første år. Derefter flyttede den ind på kroen. Senere har den haft sæde på Hadsundvej, og ligge nu på Øster Hurup vej.

Als kirke i 1900- tallet
Når vi bevæger os ind i 1900-tallet sker der en voldsom udvikling i erhvervslivet. Der opstår en masse forretninger, håndværksmestre m.m. Efterhånden kommer der virksomheder, der har flere beskæftigede. I 1920 starter der rutebilkørsel til Aalborg og Hadsund. På Helberskovvej startes en radiofabrik og bilimport. På Hadsundvej startes en stolefabrik, der senere omdannes til en tommestokfabrik. Ved mejeriets oprettes en metalvarefabrik. I 1953 bliver grundlaget for JKF startet på Smedevej, og den har jo siden fået vokseværk. Der er også startet andre virksomheder, så Als i dag står som en mindre industriby. I 1928 gennemgik kirken en omfattende restaurering. Det kunne især ses i det indvendige, idet prædikestolen, der var placeret midt i skibet, nu blev flyttet til sin nuværende plads. Altertavlen blev ændret meget. I 1977- 79 gennemgik kirken igen en omfattende restaurering. Det gamle orgel, hvori der stadig var indbygget en trædebælg. Den var dog blevet erstattet noget mere moderne. En del små bænke ved orglet og tæt på koret blev fjernet, og degnestolen fik sin nuværende placering. Der blev ved denne lejlighed også installeret fjernvarme. I 2005 blev det lavet således, at man kan ringe nede fra selv kirken. I disse dage bliver der så installeret fuldautomatisk ringning, som der efterhånden er de fleste kirker. Kirken skal jo værne om fortiden, men leve i fremtiden.